Hvilken seng skal jeg vælge?

Guide - Hvilken seng skal jeg vælge?

Hvilken seng skal jeg vælge?

Sover du dårligt om natten? Ligger du dårligt, og vågner med ondt i ryggen? Føler du dig drænet, træt og i dårligt humør om morgenen? Der er grænser for, hvor meget en espresso kan hjælpe, og hvad makeup kan gøre for de sorte rander under øjnene. Så måske er det på tide at investere i en ny seng. En investering i en god seng er også en investering i bedre søvn om natten. Men med senge er der mange at vælge imellem, så måske tænker du: hvilken seng skal jeg vælge? 

Ja, valg af seng er ikke altid helt nemt og det kan være et uoverskueligt projekt at vælge den rigtige seng. Der findes trods alt mange forskellige typer med forskellige funktioner og fastheder. Alle mennesker er trods alt også forskellige og har forskellige behov, så der findes ikke én seng der passer perfekt til alle. 

Hos Sengebutikken har vi lavet en guide til hvordan du vælger den rette seng for dig. Så hvis du skal have en ny, overvejer at skifte din gamle ud og er i tvivl om hvilken, der passer til dine behov - så læs med her:

Hvorfor er den rette seng vigtig?

Det er ikke ligegyldigt hvilken seng du vælger, og det bør være en velovervejet beslutning, når man skal ud og købe en ny. 

Det er livsvigtigt, at du sover godt om natten, så hele dit system, både fysisk og mentalt, kan blive genopladet. God søvn skal til, for at din krops naturlige processer kan fungere ordentligt. God søvn hjælper blandt andet din krop med at genopbygge hudceller, dine organer med at udskille affaldsstoffer og mange andre ting, som du kan læse mere om her.

Derfor er valg af den rette seng vigtig. Du har brug for et godt sovested, så du kan vågne frisk og veludhvilet, uden rygsmerter og andre gener i kroppen. 

Hvordan vælger man seng?

Når man skal have en ny seng, er der mange ting at tage højde for. Hertil har vi opremset nogle af de vigtigste ting at fokusere på, så du kan vælge den rigtige seng. 

Vælg den rigtige størrelse

Det giver måske sig selv, men det er vigtigt at man vælger en seng, som passer til dig i størrelsen. Det er forfærdeligt at skulle ligge i en for lille seng. Det er derfor en god idé at lægge 20 cm til sin højde ved valg af sengelængden. De fleste senge er 200 cm lange, men hos Sengebutikken forhandler vi også senge i længden 210 cm til dem, som er meget høje.

Bredden skal man selvfølgelig også medregne. Sover du alene? Er I et par? Hvis man er mere end én person i sengen bør man som minimum have en seng med en bredde på 160 cm. 

Vælg den rigtige madras

At vælge den rigtige madras er afgørende for din komfort, og her er det vigtigt at du har dine behov og præferencer for øje. Du skal have tilpas med støtte til din ryg, lænd, nakke, skuldre og hofte. 

Hos Sengebutikken kan du få madrasser med pocket-fjedre og multipocket-fjedre. Fjedrene er noget af det vigtigste at kigge efter ved valg af madras. Madrasser med multipocket-fjedre er fastere sammenlignet med madrasser med pocket-fjedre. 

Madrasser kommer i henholdsvis medium og fast hårdhed, og du skal vælge en, der passer til din vægt. Vejer man under 75kg, er det ideelt at gå med pocket-fjedre i medium hårdhed. Hvis man vejer over 90kg er det mere ideelt at vælge en madras med multipocket-fjedre i en fast hårdhed. Dette skyldes at kroppen herved skal bruge mere modstand for at kunne hjælpe dig, med at holde den rette soveposition.  

Vælg en topmadras

Det er altid en god idé at gå med en topmadras, da det nok skal bringe komfortoplevelsen i top. Hos Sengebutikken forhandler vi topmadrasser i henholdsvis Memory foam og latex. 

Med memory foam er der den fordel, at madrassen former sig efter din krop, så du får du maksimal komfort. Med en latex madras får du en allergivenlig madras lavet af naturlige materialer. Latex madrasser er som regel også mere faste end skummadrasser, hvilket yder en bedre støtte. 

En topmadras beskytter desuden også sengen mod slid og bakterier.

Type af seng

Sidst men ikke mindst skal du forholde dig til hvilken type af seng du vil have. Sengebutikken forhandler et bredt udvalg af senge med forskellige funktioner - alle lavet i den bedste kvalitet. 

Her er det vigtigt at du tænker over, hvad dine behov er, når det kommer til søvn. Har du eksempelvis brug for en seng som er praktisk og nem at rengøre, så kan det være at en boxmadras er det rette for dig? Går du meget op i, at design skal vægte mindst lige så højt som komfort? Så kan det være at kontinentalsengen er for dig. Måske lider du af problemer i ryg, lænd og knæ? Eller også kan du bare godt lide at sidde oppe i sengen for at læse eller se TV? Så er en elevationsseng måske den rette seng for dig.  

Uanset hvilken type seng der er den rette for dig, kan du finde den her hos Sengebutikken. Se vores store sortiment og find din drømmeseng! 

Nøgleord: seng senge drømmeseng

Kommentar

Skriv din kommentar